Omdannelse af Borup Rådhus til foreningslokaler. Ca. 3.100 m² bruttoetageareal. Hasløv & Kjærsgaard har som totalrådgiver udført bygherrerådgivning i form af to forslag til fremtidig anvendelse af rådhuset i Borup til foreningshus med hjemsted for kommunale, kulturelle institutioner, evt. kombineret med detailhandel. Arbejdet omfattede vurdering af bygningens tilstand og efterfølgende skitser til plandisponering, visualiseringer og økonomisk overslag.

Arbejdet har omfattet idéudvikling, interviewrunde, brugerundersøgelser, lokalplan, helhedsplan for udvidelse af den eksisterende havn med erhvervsarealer, et nyt strandareal og bådebroer ved campingplads samt bådebroer og stenkastninger ved klubhuse mod sydvest. Efterfølgende udførtes en detailprojektering af alle delområder med belægninger, nye vej- og stiforløb, stenkastninger, bådebroer, belysning og beplantning.

Der er udført en omfattende fotoregistrering og analyse af de eksisterende forhold, hvor belysningen af havvindmølleparken var et stort problem om natten, set fra de omliggende landarealer. I rapporten findes beskrivelse af metode og anvisninger til løsning af problemer relateret til belysning af Nysted Havvindmøllepark II og vindmølleparker generelt. Efter udskiftning af belysningen er der fotoregistreret igen, således at de forbedrede forhold er registreret og forklaret. Rapporten er udarbejdet som internt dokument til brug for DONG ENERGY POWER.

Landskabsprojekt i forbindelse med udformningen af nybygningsløsningen og udbygningsløsningen for jernbanen mellem København og Ringsted. Tegnestuen står for udarbejdelsen af landskabsdesign i forbindelse med vejover- og underføringer samt mellemarealer. Projektet skaber sammenbinding af jernbaneanlæggets konstruktioner med landskabet og skaber en landskabsmæssig identitet for det samlede anlæg med udgangspunkt i og med respekt for de oprindelige kvaliteter, der findes i det nuværende landskab. Tegnestuen har anvendt landskabskaraktermetoden i forbindelse med nybygningsløsningen for banelinjen København-Ringsted. Metoden er udviklet af Miljøministeriet til kortlægning, analyse og vurdering af landskabers karakteristika, udviklingstendenser, kvaliteter og sårbarhed. Analysen fungerer som planlægningsgrundlag for varetagelsen af landskabsinteresserne i den fysiske planlægning og landskabsforvaltningen i Danmark.

Københavns Universitet Søndre Campus Udarbejdelse af masterplan for udbygning af Københavns Universitet, Amager, herunder arelopgørelser, arealkrav, deltagelse i planlægning i forbindelse med forarbejderne til udbygningen samt udarbejdelse af konkurrenceprogram og byggeprogram for byggeafsnit l og ll. Afrapporteringsform; rapporter. Københavns Universitet Helhedsplan Udarbejdelse af helhedsplan for det samlede Københavns Universitet på baggrund af den nye universitetslov. Materialet omfatter registrering og oversigt over den samlede bygningsmasse samt vurdering af nuværende og fremtidige lokalebehov, lokalseringsønsker og fremskrivninger af studentertal. Desuden vedligeholdesesstand, udbygningsmulighed og hensigtsmæssighed i øvrigt.

Forslag og udvikling af masterplan for omdannelse af den tidligere Flyvestation Værløse. Arbejdet har omfattet udarbejdelse af masterplan, rumlige afbildninger, afholdelse af borgermøde, drøftelser med myndigheder og præsentationer. Desuden registrering og helhedsplan for bygninger og landskaber med henblik på genanvendelser, rekreative anvendelser, nyindretning af bygningsmassen og placering nybyggeri.

Forslag til omdannelse af eksisterende P-arealer til et attraktivt byrum med underjordisk P-anlæg, legeopholdsareal, ny trafikstruktur samt tryghedskabende belysningsforslag. Forslaget tager udgangspunkt i nye og anderledes byrumsindretninger såsom parkour, boldaktivitet, optræden og interaktive tilbud, særligt til børn og unge.

Helhedsplan for etablering af udenomsarealer og 3.600 m² bygninger på et 10 ha stort område ved Andelslandsbyen Nyvang, Holbæk over 4 etaper. Opførelse af 1. etape – Vej- og Brohuset – 439 m² bygning med tilhørende udenomsarealer er udført fra 2010 frem til åbningen af museet i juni 2011. Hasløv & Kjærsgaard har som totalrådgiver udarbejdet helhedsplan med forslag til infrastruktur og bygninger og til ”den historiske vej” med leg, oplevelser og rekreative udfordringer med veje og broer som temaer. Ifm. realisering af etape 1 har Hasløv & Kjærsgaard fungeret som bygherrerådgiver og forestået projektforslag, udbud i totalentreprise og bygherretilsyn, møder og afleveringsforretning. Det fuldt udbyggede museum indeholder bl.a. udstillingsrum, skoletjeneste og rum til digital fremstilling og indlæring. Overalt under museumsrundturen – både ude og inde – vil der være fokus på oplevelser og læring.

Bygherrerådgiver ifm. afklaring af rosportens fortsatte eksistens på Bagsværd Sø. Udarbejdelse af vision for landanlæggene ved start- båd- og målområderne. Desuden forslag til opretning af baneanlægget ifm. nye arealkrav fra FISA (international rosportorganisation) og en generel dyndophobning i søen. Forslag til en uddybningsmodel under baneanlægget.

Arbejdet omfatter udarbejdelse af helhedsplan med tre modeller for udnyttelse af det fremtidige byudviklingsareal, beliggende kuperet og naturskønt på markarealer syd for Kolding. Helhedsplanområdet er 1. etape af en udbygning af et nyt boligkvarter med en infrastruktur, der tilgodeser det åbne landskab, de eksisterende markskel og landbebyggelser. Planen er udført med særlig fokus på bæredygtighed og analyser for placering af forskellige boligtyper med vægt på de bløde trafikanter, udsigtsforhold, terrænforhold, grønne forbindelser, infrastruktur og solorientering. Boligerne omfatter både tæt-lav og parcelhusgrupper med arealstørrelser mellem 700 m² og 1.200 m². Efter vedtagelsen af helhedsplanen er der udarbejdet lokalplan for det samlede areal.