Projektet omfatter strækningen fra Skibstrupgård til Kvistgård i Nordsjælland og strækningen over Roskilde Fjord.
Linjeføringen i Nordsjælland går igennem den eventuelt kommende nationalpark. Der er gennem landskabsanalyse givet forslag til hvilke strækninger, der skal kabellægges.
Kongernes Nordsjælland-strækningen løber mellem to Natura 2000 områder ved Teglstrup Hegn og Gurre Sø.
Linjeføringen til og over Roskilde Fjord er planlagt delvis som landkabel og delvis som søkabel gennem det meget følsomme fjordlandskab.
Projekterne omfatter landskabsanalyser med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden inkl. historisk/kulturhistorisk analyse, visualisering og behandling af landskab og anlæg samt placering af overgangsstationer mellem nuværende ledningsbaserede 400 kV anlæg og kommende kabellagte strækninger.