En analyse og disponering for udvalgsvarebutikker, etageboliger, ældreboliger/plejecenter samt rekreative arealer i Holbæk centrum. Projektet tager udgangspunkt i at skabe en ny bydel med både mulighed for indkøb, ophold, almene boliger, plejecenter og rekreative arealer.
Disponeringen af arealerne bruger de eksisterende forbindelser, adgangsforhold og gamle ”spor” til at sætte rammerne for en bydel, der skal indeholde mange typer af boliger; ældreboliger, etageboliger og tæt-lav. Samtidig skal området indeholde udvalgsvarebutikker og et bytorv med mulighed for ophold og udadvendte funktioner. Området bindes sammen med et net af stiforbindelser og rekreative tilbud, som også tager højde for og anvender arealerne til at bruge og udvikle LAR-løsninger.