Hasløv & Kjærsgaard har i forbindelse med ordningen “Tilskud til kommuner og regioner, nye arbejdspladser i landdistrikterne” udført projekt for badebro/pier på Hvidbjerg Strand. Projektet er opført, indviet 26.6.2015 til tiden og under budget.
Projektet består af en 84 m lang badebro med adgangsrampe og en badeplatform yderst. Selve broen er opført med en bærende konstruktion i stål og dækselementer i trykimprægneret træ på galvaniserede stålrammer. Dækket ligger i kote 1,5 m, mens badeplatformen ligger i kote 0,8 m. Selve broen er 3 m bred med rækværk i stål og træ til den ene side. Badeplatformen er cirkulær med en diameter på 6 m. Anlægget ligger i tæt tilknytning til Hvidbjerg Strand Feriepark.