Køge Kommune ønskede at iværksætte en udbygning af stationsområdet, Collstrup-grunden og en omdannelse af Søndre Havn til et nyt, blandet byområde.
Hasløv & Kjærsgaards indsats kulminerede foreløbigt med, at Køge Kommune i 2009 opnåede samarbejde med Realdania om partnerskab ved omdannelsen af de områder, tegnestuen har udarbejdet størstedelen af det indledende analysearbejde omkring.
Tegnestuens arbejde bestod af analyser på et overordnet, byplanstrategisk niveau, af samspillet mellem bebyggelsesprocenter, anvendelsesmuligheder, etapedeling, offentlige anlæg (friarealer, pladser mv.), volumenstudier og byggeretsværdier. Desuden visualiseringer og idéskitsering af væsentlige, fremtidige byrum.
Udviklingsplanen blev udarbejdet i samarbejde med Køge Kommune med bidrag fra Sadolin & Albæk og Rambøll Nyvig. Projektet forventes realiseret i regi af Køge Kyst de kommende år.