Ny, moderne badebro ved Vedbæk Nordstrand skal opfylde et stigende behov for badning fra bro på den populære Nordstrand ved Vedbæk Havn. Projektet er skabt i tæt dialog med Vedbæk Vikingelaug og er tænkt som et nyt vartegn for området. Forslaget forbedrer ikke blot badeoplevelsen, men understøtter også kommunens planstrategi for 2024 om bæredygtighed og livskvalitet.
Den nye badebro er designet med fokus på sikkerhed, brugervenlighed og æstetik og vil give bedre adgang til vandet for alle – uanset årstid. Broen vil bidrage til at reducere trængslen ved det nuværende anlæg, som oplever en markant stigning i brugen.
Projektet for en ny badebro i Vedbæk Strandpark er i sin indledende fase.