Vi ønsker københavnerne tillykke med Havneringen – den nye maritime oplevelsesrute, som løber hele vejen rundt langs inderhavnen i Københavns Havn. Den 13 km lange gang-, løbe- og cykelrute fører dig gennem natur, forbi husbåde, historiske attraktioner, hverdagsliv og helt nye bydele.
“Havneringen er en vision, der nu bliver til virkelighed. Havneringen skaber nem adgang til den blå og grønne natur, der er unik for København, og som giver byens borgere og turister adgang til en meget bred vifte af rekreative oplevelser. Samtidig skaber ruten bedre sammenhæng i byen, både mentalt og trafikalt,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
De mange oplevelser langs vandet skal understrege havnen som hovedstadens store attraktion og samtidig gøre det lettere for de borgere, der bor tæt på havnen, at udnytte de mange rekreative kvaliteter ved vandet.
Hasløv & Kjærsgaard har med BASISANALYSE FOR BYRUM OMKRING KØBENHAVNS HAVN givet sit bidrag til udviklingen af Havneringen. Med analysen har vi registreret og vurderet alle stier og byrum langs vandet og udarbejdet konkrete anbefalinger til forbedringer og nye forbindelser. Herudover har vi udarbejdet en eksempelsamling med forslag til udvikling af udvalgte byrum og nye aktiviteter langs havnen. Se basisanalysen her